DAC bliver ny hovedleverandør og udvikler på Gaintex kontrakten (GAINTEX – Garments for Advanced INsight with TEXtiles) og kører projektet videre til færdiggørelse, således at det nye ikke-invasive muskelovervågnings-system kan opsendes og benyttes af astronauterne på den Internationale rumstation ISS. Kontrakten tilhørte tidligere det forhenværende firma Ohmatex.

Siden Ohmatex begærede konkurs i februar i år, har ESA været på udkig efter en ny hovedleverandør samt yderligere finansiering til færdiggørelse af Gaintex projektet. Da Danish Aerospace Company A/S i forvejen var underleverandør på projektet siden 2019, sidestillet med ESA’s lange historik for brug af DAC’s produkter, har ESA besluttet at overdrage kontrakten til DAC via en novationsaftale til færdiggørelse af udviklingen på det nye bærbare ikke-invasive muskelovervågningssystem skal tilpasses til brug, og afprøves i rummet.

Systemet måler ændringer i volumen i benene og dermed væskeforskydninger, den elektriske aktivitet og iltmætning i musklerne. Dette vil gøre det muligt at undersøge, hvordan benmusklerne opføre sig under motion i rummet og på jorden. ESA ønsker sig dybere indsigt i træningen for at forberede længere missioner og derfor er der brug for nye målemetoder og bærbare løsninger som sidder i tøjet. For den medicinske forskning og teknologiudvikling er der store perspektiver og med ESA-kontrakten får danske rumaktører igen chancen for at blive førende indenfor dette felt.

Kontrakten udføres under det Generelle Support Teknologi Program (GSTP) og finansieres af den Europæiske Rumfartsorganisation ESA.

”Selvom det er på en lidt trist baggrund, så er vi er ekstremt glade for, at ESA vil overdrage Gaintex-kontrakten til os. Den passer perfekt ind i de motions- og helbredsovervågnings-teknologier som vi arbejder med. Hermed kan vi forsætte med at være på forkanten, og levere tekniske løsninger til de kritiske helbredsovervågninger og motionen, som er så vigtig for astronauter under længerevarende ophold i rummet” - siger administrerende direktør for DAC, Thomas A. E. Andersen.

Han fortsætter: ”Overvågning af astronauternes helbred hænger tæt sammen med deres motion og det motionsudstyr vi bygger. Det er essentielt for astronauterne konstant at være i god fysisk form, i rummet. Gaintex kan måske være med til at identificere specifikke muskelgrupper som kræver ekstra opmærksomhed og indsats under astronauternes træning i rummet.” - siger Thomas A. E. Andersen.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Thomas A. E. Andersen, Adm. direktør, Danish Aerospace Company A/S

Mobil: +45 40 29 41 62, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.