Danish Aerospace Company A/S (DAC) er udvalgt som underleverandør til et projekt under Den Europæiske forsvarsfond; ABITS-projektet (Advanced Biometrics In Training and Simulation), sammen med virksomheder fra tre andre lande. Projektets formål er at udvikle indendørs taktisk trænings teknologi der integrerer medicinsk sensor feedback i det simulerede miljø.

Dette er anden gang DAC indtræder i arenaen for bærbare sensorer til ekstreme miljøer på Jorden og indenfor forsvarsområdet.

Denne støtte fra EU’s forsvarsfond til deltagelse i ABITS-projektet (Advanced Biometrics In Training and Simulation) betyder, at DAC i de kommende to år skal hjælpe med udviklingen af en indendørs taktisk trænings løsning, der integrerer tekniske data og fysiologisk sensordata til kvantificering af præstationen, trivsel og analyse i træningsloopet. Systemet skal registrere og kvantificere personens tilstand f.eks. opmærksomhed, stress, kognitiv belastning, baseret på fysiologiske sensorer integreret i trænings- og simulationsmiljøet.

Projektet er en del af Europakommissionens netop udgivet resultat for den Europæiske forsvarsfonds program 2021.

Projektet ledes af den slovenske virksomhed Guardiaris og konsortiet består af to andre virksomheder fra Italien og Østrig, med DAC som underentreprenør. ABITS-projektet er blevet evalueret af en uafhængig undersøgelseskomité og fundet egnet til støtte via den Europæiske forsvarsfond under temaet ”Open call dedicated to SMEs for development of innovative and future-oriented defense solutions”. Projektet har et budget på DKK 16,6 millioner (EUR 2,23 million)

DAC vil være involveret i sensor- og monitoreringsteknologien til feedback på soldaternes velbefindende under træning. DAC’s totale støtte til projektet er på omkring DKK 1,49 million (EUR 200.000). Projektet forventes at starte i slutningen af 2022 og løbe i to år, og vil omfatte, udvikling, design, prototype og en testfase.

Adm. Direktør Thomas A. E. Andersen er ekstremt glad.

”Det er meget dejligt, at vi med ABITS-projektet kan fortsætte udviklingen af vores wearable sensorsystem til forsvarsformål. Det er et supplement til vores EDEIP CUIIS-dykker projekt, som blev udvalgt sidste år. Dette understreger vores mulighed for at fortsætte med at forfølge dette vigtige strategiske område, som var defineret i vores IPO i 2019.

Her kan vi igen bruge vores rumerfaring og -teknologier indenfor et meget anderledes område her på Jorden. Vores interne udviklingsaktiviteter på wearable sensorer har ledt os til dette sted, og med støtte fra den Europæiske forsvarsfond, vil vi have mulighed for at fortsætte med at forfølge udvikling inden for forsvarsområdet.”  forklarer Thomas A. E. Andersen.

 

For yderligere information:

Danish Aerospace Company A/S:

Thomas A. E. Andersen, adm. direktør, Danish Aerospace Company A/S

Mobil: +45 40 29 41 62, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.