PRESSEMEDDELELSE

Odense, 18. October 2019

Danish Aerospace Company A/S har underskrevet anden del af kontrakten på levering af nye motionscykler til NASA. Hermed er hele den samlede ordre på de 3 nye FERGO-rumcykler på plads.

  • Danish Aerospace Company A/S (”DAC”) i Odense har i dag underskrevet anden del af indkøbsordren med Jacobs Engineering i USA på levering af firmaets nye FERGO- rumcykler til NASA. (FERGO = Flight ERGOmeter)
  • Denne anden del af ordren, som nu er underskrevet, er på 8,1 millioner kroner.
  • Den første del af ordren blev underskrevet den 20. juni i år. Denne del var på lidt over 3,5 millioner kroner og dækker den del af arbejdet som lå i NASAs tidligere finansår (1. oktober 2018 til 31. september 2019).
  • Hermed er den samlede ordrer, som strækker sig til slutningen af 2020, på i alt 11,6 millioner kroner.
  • NASA er den første kunde til DACs nye generation af rumcykler – FERGO.
  • Den første FERGO-rumcykel skal leveres til USA i foråret 2020, og den første opsendelse af den nye FERGO-rumcykel til Den Internationale Rumstation forventes at finde sted i starten af 2021.

 

Administrerende direktør i DAC, Thomas A. E. Andersen, glæder sig over den samlede ordre er faldet på plads.

 

”Vi er meget glade for at den sidste del af denne store ordre er komme på plads som forventet. Dette er med til at give os arbejdsro og en rigtig god basis for næste år. Vi er allerede dybt inde i arbejdet med de nye cykler og det skrider planmæssigt frem. Vi er meget stolte over at NASA igen har valgt et dansk firma til at levere deres rumcykler.” siger Thomas A. E. Andersen.

 

FERGO er DACs nye generation af rumcykler og har været under udvikling i DAC som et internt udviklingsprojekt i de sidste tre til fire år. FERGO erstatter DACs nuværende CEVIS-rumcykler på Den Internationale Rumstation ISS.

 

DAC har siden 1992 leveret 10 Shuttle Cycle Ergometers til NASAs rumfærgeprogram og 4 CEVIS-rumcykler (Cycle Ergometer with Vibration Isolation System)  til Mir og den Internationale Rumstation ISS, samt en lang række opgraderinger og reservedele over årene.

 

DAC har endvidere siden 1993 haft løbende vedligeholdelseskontrakter med forskellige NASA-underleverandører på CEVIS-rumcyklerne ved deres brug på rumfærgerne, den nu pensionerede russiske rumstation Mir og i dag på den Internationale Rumstation ISS.

 

DAC begyndte i slutningen af firserne at udvikle rumcykler på kontrakt for den Europæiske rumfartsorganisation ESA, hvorefter NASA fik øjnene op for DACs rumcykel og skiftede til den. DAC har siden været fast leverandør til NASA (Da NASA ikke kan indgå direkte kontrakter med udenlandske firmaer, sker det via en af NASAs underleverandører).

 

DACs nye FERGO-rumcykel om NASA nu har købt. (Foto: DAC)

 

ESA-astronaut Andreas Mogensen på DACs nuværende CEVIS-cykel på Den Internationale Rumstation ISS. (Foto: ESA)

For yderligere oplysninger:

CEO Thomas A.E. Andersen

Mobil: +45 40 29 41 62

Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

DACs nye FERGO-rumcykel om NASA nu har købt. (Foto: DAC)

 

ESA-astronaut Andreas Mogensen på DACs nuværende CEVIS-cykel på Den Internationale Rumstation ISS. (Foto: ESA)