Danish Aerospace Company A/S (DAC) og Københavns Universitet – Biomedicinsk Institut (KU) skal være underleverandører for Ohmatex A/S på nyt ikke-invasivt muskelovervågningssystem (GAIN – Garments for Advanced INsights) til brug i rummet. Udstyret skal omkring 2021 afprøves på Den Internationale Rumstation af den Europæiske rumfartsorganisation ESA.

Ohmatex har udviklet det nye bærbare ikke-invasive muskelovervågningssystem som skal tilpasses til brug, og afprøves i rummet. Systemet måler ændringer i volumen i benene og dermed væskeforskydninger, den elektriske aktivitet og iltmætning i musklerne. Dette vil gøre det muligt at undersøge hvordan musklerne i benene opføre sig under motion i rummet og på jorden.

Per 11/11-2019 er der indgået en ny kontrakt med Ohmatex: Konsortiets ESA-kontrakt har det formål at udvikle systemet til rumbrug og afprøve det på ISS. Ohmatex A/S er hovedkontraktor, mens DAC skal stå for sikkerhed og kvalificering til brugen i rummet og KU for selve de medicinske afprøvninger.

CTO i Ohmatex A/S, Christian Dalsgaard siger:

”DAC’s kompetencer indenfor bemandet rumfart er unik og grunden til at ESA vil sende en stor kontrakt til Danmark er, at vi samler kræfterne og udnytter de kapaciteter der er indenfor dette nichefelt. Bemandet rumfart stiller store krav til kvalitetsstyring og det er en stor gevinst at produktion og certificering af udstyret kan ske hos DAC. Samtidig drager vi fordel af DAC’s viden omkring sikkerhed og kvalificering af rumudstyr.”

 

Astronauter i rummet bruger i gennemsnit 2 timer hver dag på at træne for at vedlige muskelstyrken og forhindre gener som følge af vægtløshed. ESA ønsker sig dybere indsigt i træningen for at forberede længere missioner og derfor er der brug for nye målemetoder og bærbare løsninger som sidder i tøjet. For den medicinske forskning og teknologiudvikling er der store perspektiver og med ESA-kontrakten får danske rumaktører chancen for at bliver førende indenfor dette felt.

 

 

 

 

 

Administrerende direktør i DAC, Thomas A. E. Andersen, glæder sig over den nye kontrakt med Ohmatex: ”Vi er meget glade for den nye kontrakt og dette nye samarbejde med Ohmatex A/S og KU, da vi sammen udgør et kompetent hold, hvor vi kan bidrage med vores lange erfaring med udvikling, afprøvning og kvalificering af udstyr til rummet. Kontrakten passer ind i firmaets strategi og det nye indsatsområde indenfor wearables teknologier til såvel jordiske og rumbrug, som vi forfølger.”

 

Kontrakten løber i tre år og skal ende med to træningsmodeller af udstyret og en flight model til afprøvning på Rumstationen. DACs kontrakt værdi er samlet omkring 2,5 mill. DKK. Opsendelsen af udstyret forventes cirka år 2021. Aktiviteterne udføres under det Generelle Support Teknologi Program (GSTP) og financeres af den Europæiske Rumfartsorganisation ESA.

 

Se denne fælles pressemeddelelse for yderligere information.

https://www.ohmatex.dk/large-space-contract-smart-textiles-for-the-international-space-station/

 

For yderligere oplysninger:

Danish Aerospace Company A/S:

 

CEO Thomas A.E. Andersen

Mobil: +45 40 29 41 62

 

Ohmatex A/S:

 

CTO Christian Dalsgaard,

Mobil: +45 40 96 69 51