IT-studentermedhjælper søges til rumfartsområdet (deltid)

Jobbeskrivelse

Vi søger en dygtig IT-studentermedhjælper til løbende ad-hoc hardware/software opgaver. Har du flair for support og et godt kendskab til PC’ere, telefoner og software samtidig med at du har et smil på læben - så er det præcis dig, vi mangler. Du vil komme til at løse opgaver indenfor følgende arbejdsområder:

  • Brugersupport
  • Dokumentation (på engelsk)
  • Fejlsøgning (hardware og software)
  • Installation & opsætning (hardware og software)
  • Løbende registrering og optælling af IT-udstyr og software
  • Organisering og praktisk hjælp i IT-afdelingen

Du vil blive tilknyttet IT & Infrastruktur og vil blive involveret i en række forskellige opgaver i et tværfagligt miljø. IT & Infrastruktur supporterer virksomhedens ca. 18 medarbejdere på både hardware- og softwaresiden. Hardwaresupporten dækker primært stationære PC’ere og laptops samt mobiltelefoner. Udførelsen af support på software vil være MS Windows, MS Office og Autodesk Inventor.

Som studentermedarbejder forventer vi, at du kan arbejde 8-12 timer om ugen, fordelt på et antal halve eller hele dage i tidsrummet 8-16, i firmaets kontortid.

Erhvervserfaring

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse, og gerne indenfor IT-området som for eksempel IT-supporter eller datatekniker. Solidt engelsk evt. erfaring fra længere ophold i engelsktalende lande er også en fordel.

Personlige egenskaber

Du kan lide at arbejde med at supportere brugere, er hjælpsom og proaktiv af natur. Samtidig må du gerne være tålmodig og arbejdsom. Du er selvstændig og struktureret i din arbejdsform og er god til at se helheden i problematikker og kan med et godt overblik skelne væsentligt fra uvæsentligt. Du trives desuden i tværfaglige grupper og deltager med et godt humør og en veludviklet humoristisk sans. Personligt er du desuden kvalitetsbevidst, systematisk og detaljeorienteret. Når der er fart på, formår du at holde flere bolde i luften, uden at tabe overblikket.

Sprog

Du taler og skriver flydende engelsk

Start dato

Snarest muligt

Arbejdssted

Danish Aerospace Company, Odense

Danish Aerospace Company er en højteknologisk virksomhed, der arbejder med avanceret medicinsk udstyr og andre tekniske områder primært inden for rumfart.

Vores produkter er baseret på mange års specialiseret forskning og udvikling. Dette består i udvikling, integration og anvendelse af såvel nye som etablerede medicinske teknologier til de udfordringer og anderledes betingelser, der findes i rummets vægtløshed. Disse produkter er med til at bringe teknologien fra rumfart og erfaring fra ophold i rummet, ned på Jorden til gavn for almindelige mennesker.

Danish Aerospace Company beskæftiger ingeniører og teknikere, der leverer avancerede tekniske produkter og teknisk service til vores kunder. Vi specialiserer os i kundespecifikke design, udvikling, produktion, certificering, vedligeholdelse, afprøvning og drift af medicinsk udstyr til rumfart. Til dato er omkring 3 ton af firmaets udstyr blevet sendt i rummet.

Firmaets kvalitetssystem er certificeret i henhold til BS EN9100:2009/AS9100C som er den anerkendte standard på området.

Ansøgningsfrist

Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, de kommer ind.

Ansøgning sendes til

Kontaktperson
Louise Andersen, IT & Security Manager, Telefon: 63 10 70 16