Alsidig Executive assistent til rumfartsfirma

Jobbeskrivelse

Vi søger en ansvarsfuld, dygtig og selvstændig executive assistant med flair for regnskab og engelsk dokumentation. Med reference til direktøren bliver din opgave at yde support for direktøren, bogholderen og en række løbende generelle firmaopgaver. Du skal selvstændig kunne varetage alle aspekter.

Jobbet indbefatter bl.a.:

 
  • Udvikling og opdatering af firmarelaterede dokumenter for alle selskaber i DAC
  • Rapportering til eksterne enheder; Danmarks Statistik, DI mv.
  • Styring af Forsikringer (via AON-forsikringsmægler) og rejserapportering
  • Udarbejdelse og styring af NDAer, samarbejdsaftaler mv.
  • Udarbejde referater fra Statusmøder
  • Udarbejdelse af nyheder, pressemeddelelser og skriftligt dokumentation om firmaet (internt og eksternt)
  • Indtastning af finans- og kreditorbilag
  • Afstemninger af FirstCard og indberetning af moms
  • Renteberegninger og afstemninger mellem selskaber
  • Ajourføre anlægskartotek, udviklingsprojekter og afskrivninger
  • Support til løbende opdatering af GDPR dokumentation, medarbejderhåndbog og procedurer mv.
  • Varetagelse af spg. ang. rejser, tlf, ferie, sygdom, barsel mv.
  • Indkøb af gaver, drikkevarer, frugt, mv

Du skal i samarbejde med bogholderen bistå revisionen ved udarbejdelse af årsregnskaber, bestyrelsesrapporter og generalforsamlingsmateriale mv. Derudover vil der være andre forefaldende administrative opgaver. 

Erhvervserfaring

Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for administration, økonomi eller regnskab, samt erfaring med Navision 2013 er et krav. Du har siddet i en lignende stilling før. Ligeledes er er et solidt kendskab til Outlook/Microsoft Office pakken og erfaring med regnskabsfunktioner nødvendige. Erfaring med Sharepoint er en fordel. Du er vant til at behandle alle oplysninger fortroligt.

Personlige egenskaber

Du er selvstændig og struktureret i din arbejdsform og kan med et godt overblik skelne væsentligt fra uvæsentligt.  Du har et godt humør og en veludviklet humoristisk sans. Personligt er du kvalitetsbevidst, systematisk og detaljeorienteret og når der er fart på, formår du at holde flere bolde i luften, uden at tabe overblikket. Du tager ansvar, er serviceminded, god til at prioritere og er generelt på forkant med opgaverne.

Sprog

Du taler og skriver flydende engelsk (ubetinget krav)

Start dato

Snarest muligt.

Arbejdssted

Danish Aerospace Company, Odense

Danish Aerospace Company er en højteknologisk virksomhed, der arbejder med avanceret medicinsk udstyr og andre tekniske områder primært inden for rumfart.

Vores produkter er baseret på mange års specialiseret forskning og udvikling. Dette består i udvikling, integration og anvendelse af såvel nye som etablerede medicinske teknologier til de udfordringer og anderledes betingelser, der findes i rummets vægtløshed. Disse produkter er med til at bringe teknologien fra rumfart og erfaring fra ophold i rummet, ned på Jorden til gavn for almindelige mennesker.

Danish Aerospace Company beskæftiger ingeniører og teknikere, der leverer avancerede tekniske produkter og teknisk service til vores kunder. Vi specialiserer os i kundespecifikke design, udvikling, produktion, certificering, vedligeholdelse, afprøvning og drift af medicinsk udstyr til rumfart. Til dato er omkring 3,2 ton af firmaets udstyr blevet sendt i rummet. Firmaets kvalitetssystem er certificeret i henhold til BS EN9100:2009/AS9100C som er den anerkendte standard på området..

Ansøgningsfrist

Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, de kommer ind.

Ansøgning sendes til

Kontaktperson
Thomas A.E. Andersen, CEO, Telefon: 63 10 70 17